Cykellygte regler

Okay, nu er denne blog godt nok tilegnet foto og fotoudstyr, men vil nu alligevel gerne lige poste dette indlæg der handler om cykellygter og hvornår de skal tændes. Som beboer i København ser jeg desværre hver eneste dag folk som er helt ligeglade med lys på cyklen. Sagen er bare den at det er super farligt. Jeg er både cyklist og bilist i København og bilisten i mig kan ikke understrege vigtigheden af reflekser samt lys på cyklen. Jeg har oplevet så mange gange at jeg simpelthen har overset cyklister.

Husk at det er lovpligtigt at have cykellygter på din cykel fra solnedgang til solopgang du får en bøde hvis du ikke har det.

Jeg er stor fortaler for at det i øvrigt som med biler burde være påkrævet hele døgnet, vi bor i Danmark og på de grå og regnfulde dage er det mindst lige så vigtigt som om aftenen.

Specielt når det regner og lyset fra andre biler og gadelamper reflekteres så er det super vigtigt at vi kan se hinanden i trafikken.

Reflekser er også noget jeg varmt vil anbefale, det fungere altså super godt og jeg ved som cyklist tænker man ikke over det på samme måde men idag findes der reflekser som kan snappes på almindeligt tøj sådan at du ikke behøver at have det syet ind i tøjet.

Det samme gælder cykellygter, det ville være ufatteligt smart hvis alle bare havde dynamolygter du kan selv montere dem så de sidder permanent på cyklen og derefter behøver du aldrig at tænke på lyset igen. Husk dog at det er din pligt at tjekke at de virker.

Nå off topic, i know, men så kom jeg af med lidt galde 🙂

I øvrigt kan du tjekke Dansk Cyklist Forbund for mere information